|
Jeg er freelance psykoterapeut, supervisor,konsulent, underviser og socialrådgiver. Jeg er medlem af Psykoterapeut Foreningen(MPF) -foreningen af uddannede psykoterapeuter i Danmark. psykoterapeutforeningen.
I min praksis beskæftiger jeg mig både med dynamiske psykoterapeutiske forløb, supervision af fagfæller, forældrestøttende samtaler og social-og pædagogfaglige opgaver.
Mit menneskesyn er, at vi alle gør vores bedste og ønsker at have både et godt privatliv og arbejdsliv - altså et liv i balance mellem krop, sind og ånd.
Jeg har en oplevelsesorienteret psykoterapeutisk uddannelse fra Psykoterapeutisk Institut, Skindergade, København fra 1994-1997, Under min psykoterapeutiske uddannelse begyndte jeg i 1995 at interessere mig for sammenhængen mellem krop og psyke og har siden suppleret min uddannelse med bioenergetiske kropsterapeutiske workshops gennem flere år hos Ulla Kock, aut.psykolog, cert. bioenergetisk terapeut & supervisor i kropsorienteret psykoterapi. En viden og praksis, som jeg har haft meget glæde af at bruge i mit eget liv og i mit arbejde.
Derudover har jeg efteruddannet mig i supervision for psykoterapeuter gennem Psykoterapeut Foreningen ved psykoterapeut MPF & supervisor Susanne Bang.
På baggrund af mine faglige kvalifikationer og praksiserfaring er jeg optaget som medlem i Psykoterapeut Foreningen .
Jeg er selv løbende i efteruddannelse, psykoterapi og supervision, idet jeg betragter det som særdeles vigtigt, for at være en god terapeut, supervisor, støtteperson og underviser.
Derudover sørger jeg for at nyde naturen, meditere, motionere og nyde nuet og glæden i hverdagen.
Som socialrådgiver er jeg også optaget af, at forældre til anbragte børn får støtte, og jeg har indtil 25.april 2009 brugt en del af min frie tid, som formand for foreningen af Professionelle støttepersoner (PS foreningen).PS forening. Nu fortsætter jeg blot som medlem.
Jeg har masser energi og nyder at bruge humoren, hvad enten det er rent fagligt eller privat.
|