|
I henhold til Servicelovens § 54 (tidligere Servicelovens § 40a) har forældre til anbragte børn ret til en støtteperson, som
• lytter og er sparringspartner
• støtter dig i at finde ud af, hvad du gerne vil,
• og hvad dit barn har brug for fra dig
• læser akter, hvis du ønsker det
• vejleder dig i rettigheder og hvordan systemet fungere
• går med til møder
Du bestemmer, hvordan du vil bruge mig inden for en støttepersons funktion. Mit mål er, at du som forælder får den støtte du har brug for, så både du og dit barn kan trives med situationen. Jeg kan ikke hjælpe dig med at få dit barn hjem. Jeg taler kun med din sagsbehandler eller andre samarbejdspartnere, hvis du er tilstede.
Jeg er privatpraktiserende og uafhængig af kommunen. Jeg har en stor viden om loven, om din retssikkerhed og om dit barns retsbeskyttelse.
Det er gratis for dig, at have støtteperson.
Kommunen skal, i henhold til Servicelovens § 54, tilbyde dig en støtteperson, når dit barn skal anbringes, er anbragt eller skal hjem igen.
Det er kommunen, som fastsætter, hvor mange timer du må bruge mig.
Vi kan mødes hjemme hos dig eller i mit samtalerum på Stationsvej 5, 1. sal, 3460 Birkerød (Birkerød station)
Jeg har været med til at stifte PS foreningen af professionelle støttepersoner og været formand indtil 25. april 2009. Læs mere om støttepersonordningen på www.psforening.dk I øjeblikket tager jeg ikke flere støtteopgaver, men du kan finde en professionel støtteperson via PS foreningen
Se 3 korte film på www.stoetteperson.dk Forældre og støtteperson fortæller.
|