Supervision omfatter fag, sag og supervisanden.

Supervision er en inspirerende, reflekterende, konfronterende og bevidstgørende proces i en fortrolig og nærværende ramme.

Supervision er kendetegnet ved fordybelse i en problematik, så man kan blive klogere på klienten, på sig selv eller på hvad der ellers kan vise sig. Fokus kan lægges flere steder og afklares gennem dialog mellem supervisand og supervisor. Ofte er fokus på relationen mellem klienten og supervisanden. Men fokus kan lige så godt være udelukkende på klienten eller på supervisanden. Personligt stof indgår altid i en relation, så derfor er fokus også på det, hvorimod det private stof kun berøres, således at supervisanden bliver bevidst om det. Processen påvirker ofte både tanke –føle- og handlemønstre.

Under problemformuleringsfasen tages det ud, som supervisanden brænder/blokerer mest for og arbejdes med gennem supervisionsfaserne.
Min arbejdsform er, at jeg er nærværende, har overblik og ro i processen. Jeg er særlig god til at gøre supervisionen praksisanvendelig ud fra den rolle og de vilkår supervisanden er i. Min antagelse er, at svaret findes hos supervisanden og at teamet (ved gruppesupervision) og supervisor er katalysatorer. Har supervisanden behov for at få tilført viden inddrages dette i supervisionen.

Jeg superviserer mange professionelle, som arbejder i kommunerne. Både i familie- og arbejdsmarkedsafdelingerne samt behandlings- og aktiveringssteder.


Supervision til behandlere i familier med særlige behov og til psykoterapeuter.
Min supervision er anerkendt som dokumentation i Psykoterapeut Foreningen.


Ring 29 45 38 46 eller mail bsh@os.dk til Birte Skov Henriksen og aftal et uforpligtende møde


Jeg har sat følgende læserbrev i fagbladet Socialrådgiveren den 08.08.2007
Tag hånd om belastninger

“Jeg vil ikke risikere, at det bliver siddende i kroppen”, sagde en af mine supervisander, da hun kom til individuel supervision. Hun var mærket efter en konfrontation med en borger, som hun havde kendt gennem længere tid. Hun var opmærksom på, at situationen blev ved med at gentage sig i tanker og billeder, selv om hun havde delt oplevelsen med sine kollegaer.

Jeg tænkte på den supervision, da jeg i Ugebrevet A4 (02.07.2007) læste, at arbejds- og organisationspsykolog Joanna Wieclaw, Arbejdsmedicinsk klinik i Århus, over en 3-årig periode har kortlagt ambulante behandlinger og indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Undersøgelsen viser en stor stigning i stressrelaterede lidelser så som angst, depression og posttraumatisk stress i fag, som har med mennesker at gøre.

Socialpædagoger og socialrådgivere er procentvis hårdest ramt.

Sætningen, som min supervisand kom med, var et vældig godt udgangspunkt for en frugtbar supervision. Egentlig havde hun det meget godt, men hun var bevidst om, at hun skulle tage “sig af sig”. Min erfaring er, at jo mere vi er i stand til at tage hånd om de belastninger, vi løbende udsættes for, jo bedre er vi også i stand til at undgå varige belastningsreaktioner. Det er også min erfaring som supervisor, at de impulser alt for ofte undertrykkes i den travle hverdag. Muligvis har man plads til at dele oplevelsen på arbejdspladsen, men det kræver rum til fordybelse at undersøge “ramtheden” og få den ud af kroppen. Supervision/coaching vil selvfølgelig ikke alene være svaret på afhjælpning af alle belastninger, men det er et hjælpsomt redskab.

Jeg mener, at det er nødvendigt, at vi som fag kontinuerligt skærper opmærksomheden hos politikere, på uddannelsessteder, hos ledelser og medarbejdere på, at vores psyke selvfølgelig belastes, når vi hele tiden bruger den som arbejdsredskab. “To feel it is to heal it” er et vigtigt opmærksomhedspunkt sammen med den anden viden, vi har om belastningsfaktorer, når vi drøfter professionsstrategi.

Birte Skov Henriksen freelance supervisor, psykoterapeut MPF & socialrådgiver


Har du kommentarer til dette så skriv til bsh@os.dk

bsh@os.dk